Hayek var et "medlem" af den østrigske skole, som argumenterede for at markedskræfterne skulle bestemme og altid havde ret. Grunden til at kriser kom var ifølge dem, at prisen på penge blev for lav (for lave renter fra Centralbankernes side), og blev holdt på et for lavt niveau for længe. Dette gør, at entreprenører og andre risikovillige investorer investerer i ting, som ikke kan skabe nok værdi. Når disse foretagender mislykkes, er det hovedsageligt sket vha. lånte penge, som således "mangler" et andet sted i systemet. Derfor mener den Østrigske skole, at renterne ikke skal bruges til at påvirke den økonomiske aktivitet og efterspørgsel i et land, men man i stedet skal lade den frie prismekanisme (de frie markedskræfter) gælde.
Keynes mener derimod, at staten og centralbanken aktivt skal gribe ind i den økonomiske aktivitet. Ifølge Keynes skal en krise løses ved at føre lempelig finanspolitik, og udbetale større beløb end staten egentlig har til rådighed. Der vil opbygges et underskud, som til gengæld skal de medføre en kunstig købekraft. Når opsvinget kommer, vil underskuddet blive udlignet (købekraften inddrages), da staten fører stram finanspolitik. Keynesiamismen vil altså mindske konjunkturudsvinget, således at opsvingene bliver mindre kraftige, mens kriserne til gengæld bliver mindre hårde.
I forhold til politiske ideologier læner den Østriske Skole, Hayek (som har mange fællestræk med monetarismen)sig om ad liberalismen, mens keynes læner sig op ad socialismen.
Hayek var et "medlem" af den østrigske skole, som argumenterede for at markedskræfterne skulle bestemme og altid havde ret. Grunden til at kriser kom var ifølge dem, at prisen på penge blev for lav (for lave renter fra Centralbankernes side), og blev holdt på et for lavt niveau for længe. Dette gør, at entreprenører og andre risikovillige investorer investerer i ting, som ikke kan skabe nok værdi. Når disse foretagender mislykkes, er det hovedsageligt sket vha. lånte penge, som således "mangler" et andet sted i systemet. Derfor mener den Østrigske skole, at renterne ikke skal bruges til at påvirke den økonomiske aktivitet og efterspørgsel i et land, men man i stedet skal lade den frie prismekanisme (de frie markedskræfter) gælde.
SvarSletKeynes mener derimod, at staten og centralbanken aktivt skal gribe ind i den økonomiske aktivitet. Ifølge Keynes skal en krise løses ved at føre lempelig finanspolitik, og udbetale større beløb end staten egentlig har til rådighed. Der vil opbygges et underskud, som til gengæld skal de medføre en kunstig købekraft. Når opsvinget kommer, vil underskuddet blive udlignet (købekraften inddrages), da staten fører stram finanspolitik. Keynesiamismen vil altså mindske konjunkturudsvinget, således at opsvingene bliver mindre kraftige, mens kriserne til gengæld bliver mindre hårde.
I forhold til politiske ideologier læner den Østriske Skole, Hayek (som har mange fællestræk med monetarismen)sig om ad liberalismen, mens keynes læner sig op ad socialismen.
Meget god forklaring - når der så til sidst står lidt om monetarisme ville det være på sin plads at nævne et navn mere. Hvem er det mon i kunne nævne?
SvarSletMilton Friedman
SletP.S. Hvis i nu skulle reducere de to teorier til fire sætninger - hvad vil i så vælge at skrive?
SvarSletKeynes holdninger til markedets udvilking:
SvarSlet- En aktiv stat.
- En rente sænkende pengepolitik.
- Skattelettelser
Hayek holdninger til markedet udvikling:
-
-
-
-
-
-
-
Det kunne godt uddybes.
Slet